Retssagsfinansiering for konkursboer, erhverv og private i Danmark og udlandet.

Vi tilbyder retssagsfinansiering (procesfinansiering) som er en aftale, hvor vi stiller penge til rådighed for at føre en retssag eller voldgiftssag mod at modtage en del af provenuet fra sagen, hvis den vindes.

Om retsagsfinansiering

  • Retssagsfinansiering kan være relevant i flere tilfælde, som f.eks:

    Har du et krav, men har du f.eks. ikke økonomiske evner eller likvide midler til at forfølge kravet er det relevant at overveje retssagsfinansiering for at få mulighed for at forfølge et krav som ellers ikke kunne forfølges. Prisen herfor er, at du må give afkald på en del af det forventede provenu, men det vil ofte være at foretrække fremfor at kravet helt må opgives.

    Retssagsfinansiering kan også være relevant i tilfælde, hvor du nok har de økonomiske midler til at forfølge kravet, men hvor du ikke ønsker at løbe hele den risiko, som der alt andet lige er forbundet med en retssag. Ved procesfinansiering tager vi i den økonomiske risiko ved at forfølge kravet.

    Det kan være, at du ønsker at retssagen gennemføres, men ikke at det sker i eget navn.

  • Vi kan tilbyde retssagsfinansiering for de fleste typer af rets- og voldgiftssager, herunder gruppesøgsmål, hvor mange går sammen om at føre sag.

    • omstødelsessager i konkursboer

    • erstatningskrav i forbindelse med kollaps af virksomheder.

    • retssagsfinansiering kan imidlertid også være relevant på mange andre områder, hvor et kravs ejer ikke selv har den økonomiske evne eller risikovillighed til at forfølge kravet alene.

    Der er som udgangspunkt ingen undergrænse for det krav som ønskes finansieret. I praksis involverer retssagsfinansiering imidlertid en del arbejde for såvel dig som os, og der skal være udsigt til et fornuftigt afkast til begge parter, hvorfor kravet skal have en vis størrelse for at det forretningsmæssigt kan give mening for os. I de fleste tilfælde vil kravet formentlig skulle overstige DKK 5 mio., men kontakt os for en nærmere drøftelse.

  • Når vi skal vurdere, om vi ønsker at finansiere en retssag, er de forhold som har størst betydning normalt:

    • Sagsgenstandens størrelse

    • Sandsynligheden for, at sagen vindes

    • Modpartens betalingsdygtighed og hjemland

    Kravet skal have en vis størrelse, idet der skal være udsigt til, at kravet kan dække alle omkostninger til at føre sagen samt et fornuftigt afkast til både os og dig.

    Det afgørende er, at modparten er i stand til at betale, hvis sagen vindes. Er modparten hjemmehørende i udlandet, er det afgørende, at en eventuel dom kan gennemtvinges i modpartens hjemland.

  • Der kan aftales fuld eller delvis procesfinansiering.

    Aftales fuld procesfinansiering, dækker vi som regel alle omkostningerne ved retssagen, det vil sige retsafgifter, advokatomkostninger, eventuelle omkostninger til sagkyndige vidner og syn & skøn samt omkostninger til modparten, hvis sagen tabes.

    Aftales delvis procesfinansiering beholder du en del af risikoen, men har så en tilsvarende større potentiel upside.

    Procesfinansiering kan tillige dække en eventuel anke af sagen.

  • Prisen for procesfinansieringen forhandles altid individuelt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder. Der er mange forhold i sagen som kan have betydning for prisen på retssagsfinansieringen, men de omstændigheder som oftest tillægges størst betydning er:

    • Den økonomiske værdi af sagen.

    • Sandsynligheden for, at sagen kan vindes.

    • De forventede omkostninger til sagens gennemførelse.

    • Sagens forventede varighed.

    Det er almindeligt, at vi modtager et fast beløb samt et variabelt afkast i form af en procentdel af provenuet fra retssagen eller en multipel af det investerede beløb.

    Procesfinansieringen afhænger dog altid af sagens konkrete omstændigheder, og der findes mange variationer af hvordan vi kan sammensætte fordelingen.

  • Den altovervejende hovedregel er, at vi ikke modtager nogen betaling, hvis sagen tabes.

    Er der aftalt delvis retssagsfinansiering, således at du har beholdt en del af kravet og dermed risikoen uden for aftalen, vil de forholdsmæssige omkostninger til denne del af kravet ikke nødvendigvis være dækket af retssagsfinansieringen.

  • Som udgangspunkt overtager vi kontrollen med kravet og således kan bestemme, indenfor nærmere rammer, hvordan sagen skal føres og hvornår der kan indgås forlig.

    Dog vil der som med øvrige parametre i forbindelse med sagen, kunne aftales en anderledes sammensætning.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i retssagsfinansiering, er du meget velkommen til at kontakte os.